Ambitiøs konsulent til central stabs- og analyseenhed i DR

DR

Titlul postului:

Ambitiøs konsulent til central stabs- og analyseenhed i DR

Companie

DR

Descrierea postului

I DR Analyse og Projekter søger vi en konsulent, hvor du kan komme til at arbejde med en række strategiske og analytiske opgaver relateret til udvikling, effektivisering og digital omstilling af DR samt med betjening af DR’s topledelse. Vi er på udkig efter dig, der er analytisk velfunderet, samarbejdsorienteret, en dygtig formidler i tale og på skrift – og som trives i at have en bred kontaktflade ud i DR. Det bliver en spændende tid, hvor DR har fået ny bestyrelse, skal ansætte en ny generaldirektør og have en ny virksomhedsstrategi for 2026 og frem.Om stillingen
DR Analyse og Projekter fungerer som sekretariat for DR’s direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion (ØTM), og varetager desuden en rolle som ‘analysepartner’ for resten af ØTM og i visse tilfælde på tværs af DR (fx ift. AI). Direktørområdet samler funktioner, der er centrale for DR’s indholdsproduktion og virksomhedsdrift. Det omfatter DR’s administrative funktioner (økonomi, HR, jura, indkøb, facility management mv.), DR’s teknologiapparat, DR’s digitale produkter (DRTV, DR LYD mv.) samt det produktionstekniske personale og udstyr i DR.Analyse og Projekter består af fire medarbejdere og en teamleder. Vi indgår i samarbejdsrelationer på tværs af DR’s organisation, hvor vi er med til at understøtte og udvikle projekter, der kan spænde bredt i form og indhold, og hvor vi bidrager til, at ledelsen kan træffe beslutninger på et veloplyst grundlag.Dine primære opgaver vil være at:

  • Drive analyser og strategiske projekter – fx med fokus på at understøtte den digitale omstilling af DR, virksomhedsstyring og -udvikling, effektiviseringer, mv.
  • Betjene DR’s økonomidirektør, direktion og bestyrelse.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, præsentationer mv.
  • Bidrage til tværgående processer og projekter internt i direktørområdet og i DR, herunder strategiprocesser og omstillingsplaner i DR.
  • Analytisk understøtte og deltage i konkrete forhandlingsforløb af central betydning for DR, fx ifm. forhandling af DR’s overenskomster, rettighedsaftaler mv.

Vi løser både opgaver med korte deadlines, hvor tingene skal gå stærkt, og opgaver med lidt længere aftræk. Vi skal kunne indgå i alle faser af et projekt – fra idéudvikling og projektafgrænsning over analyse og beslutningsoplæg til efterfølgende implementering. Vores opgaver afstemmes med og afrapporteres direkte til DR’s økonomidirektør.Som team lægger vi vægt på løbende at dygtiggøre os, et godt samarbejde i et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, ligesom det er vigtigt, at det skal være sjovt at gå på arbejde.Om dig
Du kommer med en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.polit, cand.soc eller lignende. Du har gerne i hvert fald 2 års relevant erfaring fra fx en konsulentvirksomhed, centraladministrationen eller lignende.Vi lægger vægt på, at du:

  • Evner at arbejde selvstændigt og systematisk med komplekse sager og problemstillinger og kan omsætte det i skarpe beslutningsoplæg.
  • Har gode analytiske evner og er god til tal.
  • Har stærke formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt.
  • Kan skabe fremdrift i opgaveløsningen i en stor organisation og mellem forskelligartede interesser.
  • Evner både at bruge dine nuværende kompetencer og er nysgerrig efter at lære nyt.
  • Er omgængelig og trives med at være i et dynamisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En varieret og udfordrende dagligdag i Danmarks største mediehus, der står midt i en markant digital omstilling og over for en fornyelse af DR’s virksomhedsstrategi.
  • Gode, dygtige og dedikerede kollegaer, der lægger vægt på godt samarbejde og et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
  • Ansættelse som konsulent, seniorkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

I DR er der højt til loftet, og arbejdsglæden er stor. Vi arbejder sammen om kernen i DR’s public service-opgave, som er at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber. Hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst, samtidigt med at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der er gode muligheder for fysisk aktivitet i bl.a. DR’s fitnesscenter eller socialt samvær med kollegaer i en af de mange medarbejderforeninger, der spænder fra kunstforening til idrætsforening.Kontakt og praktisk info
Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København, hvor der går metro til døren. DR ønsker at afspejle samfundet og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest muligt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Analyse og Projekter, Christian Granhøi Starris-Hjuler, på cstc@dr.dk eller 22 57 01 68.Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt relevante eksamenspapirer senest torsdag d. 27 februar. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg job” i højre side. Vi indkalder til samtaler løbende.OM DRI DR arbejder vi på at bringe danskerne sammen om det vigtige. Vi tager ordene demokrati, kultur og fællesskab alvorligt. Det må gerne være sjovt, så tårerne triller – eller alvorligt og have samme effekt – men det må aldrig være ligegyldigt. I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord?
Læs mere om og .FAKTA OM JOBBETKort beskrivelse af jobbet:Stillingstype:
FuldtidsansættelseArbejdssted:
DR ByenAfdeling:
DR ØkonomiHjemmeside:

Salariu așteptat

Locație

København

Data jobului

Tue, 11 Feb 2025 23:18:53 GMT

Pentru a ne ajuta să urmărim efortul nostru de recrutare, vă rugăm să indicați în e-mailul/scrisoarea de intenție unde (jobsineu.net) ați văzut această postare de locuri de muncă.

Job Location