Odense Universitetshospital
Tytuł pracy:
Datamanager med alsidige IT færdigheder til OPEN
Firma
Odense Universitetshospital
Opis stanowiska
Ønsker du en alsidig hverdag som sparringspartner for forskere i Region Syddanmark? Vil du være en del af en dynamisk og tværfaglig afdeling i konstant udvikling? Er du skarp til at aflæse brugernes behov og har erfaring med opbygning af databaser og it-services?I OPEN arbejder vi for at fremme sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark. Vi møder forskerne, hvor de er, med fokus på at tilbyde præcis den hjælp de har brug for i deres konkrete projekt. Vi yder både rådgivning og bidrager direkte til projekter med datamanagement, dataanalyse, monitorering, udfærdigelse af anmeldelser, databaseopbygning og udvikling af it-services med mere.OPEN IT
OPENs IT team står for at drifte og udvikle it-services til forskning. Vi rådgiver forskerne i brugen af disse services og hjælper med databaseopbygning til det konkrete projekt. Rigtig mange af vores forskningsprojekter anvender dataindsamlingsværktøjet REDCap, og en stor del af vores virke i OPEN IT, er rådgivning og vejledning i opsætning og tilpasning af REDCap til konkrete forskningsprojekter. It-teamet består af udviklere, systemadministratorer og datamanagere med forskellig baggrund. Vi fokuserer på et højt serviceniveau over for forskere, samarbejdspartnere samt kollegaer og lægger vægt på intern videndeling. Vi er innovative og sætter en ære i at udvikle og levere netop de løsninger vores forskere efterspørger.Det kommer du til at arbejde med
Dit fokusområde i teamet bliver sammen med de tre øvrige REDCap datamanagere, at assistere forskere i hele Region Syddanmark i arbejdet med at omsætte forskningsprotokoller til funktionelle REDCap databaser.Dine hovedopgaver:
- Rådgivning og løbende support på REDCap projekter
- Opbygning af REDCap databaser ud fra projektets protokol og drøftelser med forsker
- Assistance ved samkøring af data fra flere platforme
- Introduktion af OPENs analysemiljø til forskere
- Applikationsudvikling og tilpassede løsninger for særlige projekter
Dine opgaver i OPEN vil udvikle sig i takt med OPENs generelle udvikling og i forhold til dine kompetencer og interesser.Din baggrundDu kan have forskellig uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, men forventes i særdeleshed at have erfaring med databaser og datahåndtering, kombineret med en stærk generel indsigt i IT. Meget gerne i relation til det sundhedsfaglige domæne og/eller forskning.Du trives med mange kontaktflader og tværfagligt samarbejder. Du tilegner dig hurtigt ny viden, og i din opgaveløsning er du struktureret, kvalitetsbevidst og god til at formidle og oversætte it-fagsprog til lægmand, på såvel dansk som engelsk. Du har en skarp evne til at afkode forskernes behov og erfaring med at yde service til en bred vifte af brugere med forskellige baggrunde og varierende niveauer af færdigheder.Vi forventer desuden, at du er serviceminded, udadvendt og løsningsorienteret.Der bliver lagt vægt på følgende it- kompetencer:
- Programmeringserfaring (f.eks. Scripting, PHP, Python)
- Fortrolighed med databaser og SQL
- Praktisk erfaring med design af REDCap databaser
- Erfaring med Linux
- Erfaring med statistikprogrammer og dataanalyse (STATA, R)
Vi tilbyder
En afvekslende og fagligt udfordrende stilling, hvor du bliver en del af en afdeling, som vægter samarbejde og fælles udvikling. En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i vækst, hvor du bliver en vigtig del i arbejdet med at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. Vi tilbyder et tilpasset introduktionsforløb, hvor du bliver introduceret til arbejdsopgaver i OPEN, samt it teamet og for afdelingens øvrige medarbejdere og deres arbejdsområder. Mulighed for hjemmearbejdsdage efter gensidig aftale.Om OPEN
OPENs forskerstøtteenhed assisterer den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Region Syddanmark lige fra projektidé, administration og jura over databaser og dataindsamling til datamanagement og statistisk analyse. OPENs 60 faste medarbejdere servicerer over 1.800 forskningsprojekter, hvor flere udfører egen forskning sammen med et netværk af associerede forskere.I OPEN arbejder vi med ambitionen om at være Danmarks førende forskerstøtteenhed. Vi er serviceminded og kvalitetsbevidste, vi er løsningsorienterede og åbne over for nye samarbejder. Samtidig sikrer og respekterer vi både faglig og personlig forskellighed. Vores værdier i OPEN betyder, at vi kan tilbyde forskerne i Region Syddanmark præcis den forskerstøtte, de har brug for, samt kompetent rådgivning og sparring, som øger forskningskvaliteten. Samtidig tiltrækker vi nye forskningssamarbejder gennem synlighed og åbenhed.Interesseret?
Kontakt:
Funktionsleder Janni Brødbæk, telefon 2916 6730, mail:
Datamanager Allan Lind-Thomsen, telefon 2921 1312, mail:Vil du læse mere om OPEN, kan du besøge vores hjemmeside på:Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Odense Universitets Hospital.
Fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse senest d. 1. marts 2025.Din ansøgning
Ansøgningsfrist er den 12. januar 2025.
Vi holder 1. samtale den 16. og 17. januar. 2. samtale bliver forventeligt den 20. januar. Der vil indgå en case i samtaleprocessen, og vi indhenter referencer efter aftale.OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 7,3 mia. kr., ca. 106.000 udskrevne patienter og 1,1 mio. ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.
Oczekiwane wynagrodzenie
Lokalizacja
Odense, Syddanmark
Data pracy
Tue, 17 Dec 2024 03:40:27 GMT
Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.