Erfaren medarbejder til IT & Digitalisering

Danmarks Nationalbank

Tytuł pracy:

Erfaren medarbejder til IT & Digitalisering

Firma

Danmarks Nationalbank

Opis stanowiska

659286118På vegne af Danmarks Nationalbank søger vi en skarp profil, der skal sikre bankens mest kritiske IT-systemer mod cyberangreb. Her får du mulighed for at kombinere din ekspertise og interesse inden for Cyber Security med en unik chance for at udvikle løsninger, opbygge processer og drive spændende projekter. Du kommer til at bidrage til vitale systemer, der har stor betydning for hele Danmarks økonomi.Du bliver en del af Nationalbankens IT & Digitalisering afdeling med ca. 80 kollegaer. Rollen indebærer at facilitere og lede arbejdet med at styrke forbindelsen mellem strategi, forretning og teknologi. Desuden bliver du en del af teamet Centralbank Tech and Innovation, som består af 10 medarbejdere.Teamets primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Deltage i cybersikkerhedstest i samarbejde med forretningen, etiske hackere og leverandører
  • Sikre kravspecifikationer ved kontraktindgåelse med nye leverandører samt ved løbende leverandørstyring herunder udføre markedsanalyser og deltage i udbud
  • Opbygge et indgående kendskab til IT-systemer herunder den generelle infrastruktur, disaster recovery samt forretningsområder
  • Kommunikere bredt med interessenter og videreformidle teknisk stof til samarbejdspartnere
  • Lede eller deltage i projekter i samarbejde med kollegaer og leverandører
  • Innovere risikostyring og cybersikkerhedsområdet, så det passer til et outsourcet setup
  • Sikre overholdelse af anerkendte og obligatoriske cybersikkerhedsrammeværk som Nationalbanken er underlagt
  • Løbende identificere cyberrisici for forretningsapplikationer, og hjælpe med at udbedre dem i samarbejde med leverandører og forretningen

Stærke innovative kompetencerStillingen kræver en åben, nysgerrig og nytænkende tilgang, hvor du aktivt bidrager til udviklingen af metoder, der både skaber forretningsværdi og styrker cybersikkerheden.Arbejdet indebærer at kunne sætte sig ind i komplekse IT-løsninger. Der lægges vægt på hensynsfuldhed, ydmyghed og en fællesskabsorienteret tilgang, da opgaverne løses i tæt samarbejde i teamet og med stor professionalisme. Interesse i at arbejde i et outsourcet setup samt teknisk forståelse er væsentligt, ligesom gode formidlingsevner og evnen til at præsentere komplekse emner på en klar og engagerende måde vægtes højt. Desuden forestiller vi os, at du er god til at visualisere komplekse tekniske setups.Du kommer med en god forståelse for netværk og sikkerhed herunder netværksprotokoller, firewall-konfigurationer, cybersikkerhedsprincipper og vil skulle indgå i sikkerhedsincidents.Vi forestiller os, at du har erfaring med, eller kendskab til for eksempel:

  • Cloud computing: Erfaring med cloud-platforme som AWS, Azure, og OCI
  • Systemadministration: Viden om operativsystemer som Windows, Linux, og Mac OS
  • Databasehåndtering: Erfaring med databaser som MySQL, PostgreSOL og MongoDB
  • Sikkerhedsprodukter
  • Forståelse af kryptering og hvordan det anvendes til at beskytte data

Samarbejde og teamspiritDu vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med forretningen og med leverandører. Du skal trives med at opsøge muligheder, finde på gode løsninger og udvikle nye processer og arbejdsgange. Du vil indgå i et team hvor der videndeles, alle hjælper hinanden, prioriterer sociale arrangementer og bidrager til hinandens faglige udvikling. Det er afgørende, at teamet fungerer som et sammenhængende fællesskab, hvor alle aktivt støtter og hjælper hinanden.Om Danmarks NationalbankNationalbanken blev oprettet for lidt mere end 200 år siden for at gøre udstedelsen af pengesedler uafhængig af kongen og genvinde tilliden til det danske pengevæsen. Forud for det lå en kaotisk tid med krig, statsbankerot og kaos i pengesystemet.Både Nationalbankens formål og bankens uafhængighed af det politiske system følger af Nationalbankloven fra 1936.Formålet for Danmarks Nationalbank har stort set været uændret i de 200 år, banken har eksisteret. Formålet er at ”opretholde et sikkert pengevæsen”, som det står i loven. Men måden, sikkerheden opretholdes på, har ændret sig løbende og udvikler sig fortsat.Danmarks Nationalbank arbejder for at sikre Danmark en robust økonomi. Banken har tre overordnede formål: Vi bidrager til stabile priser gennem fastkurspolitikken. Vi sikrer at betalinger kan gennemføres sikkert og effektivt. Og vi arbejder for stabilitet i den finansielle sektor.Læs mere: https://www.nationalbanken.dk/daSøg stillingenKan du se dig selv i ovenstående? Så hører vi meget gerne fra dig! Du søger stillingen ved at følge linket ”Søg stillingen” og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi dig til at undlade årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.

Oczekiwane wynagrodzenie

Lokalizacja

Danmark

Data pracy

Wed, 02 Apr 2025 00:32:10 GMT

Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.

Job Location