
N'AGE
Job title:
Klinikchef til N’AGE Lyngby
Company
N’AGE
Job description
FirmabeskrivelseN’AGE er Danmarks største kæde af kosmetiske klinikker. Siden 2003 har vi hver dag hjulpet vores kunder til at føle sig friskere, smukkere og bedre tilpas, og sikret en kundeoplevelse, der har gjort N’AGE til markedsleder i Danmark og blandt de største aktører i Norden. Vi har store ambitioner om at fortsætte den stærke vækst og udvikling, og derfor investerer vi i fremtiden og har modet til at tænke både stort og nyt.Vores kerneværdier Æstetik, Etik og Sikkerhed tager vi seriøst både i forhold til vores kunder og medarbejdere. Værdierne kendetegner alle facetter af N’AGE, – hvordan vi udfører behandlinger, måden hvorpå vi tager imod vores kunder, udviklingen af klinikker og øvrige faciliteter, og hvordan vi omgås som kolleger.StillingsbeskrivelseSom led i N’AGE’s fortsat positive udvikling søger vi en dedikeret klinikchef til vores veletablerede og travle klinik i hjertet af Kongens Lyngby.Dine primære ansvarsområder og vejen til succesSom klinikchef har du det direkte ansvar for behandler- og receptionsteamet, driften og den omsætningsmæssige performance i klinikken. Personaleansvaret omfatter tre kosmetiske sygeplejersker, et lille team af studerende i receptionen og klinikkens ansvarshavende læge.Du har succes i rollen, hvis klinikken
- Leverer den femstjernede kundeoplevelse
- Leverer i forhold til de fastlagte kommercielle nøgletal og budgetter
- Har engagement og stabilitet i teamet og den rette bemanding
- Den daglige drift fungerer effektivt og i overensstemmelse med N’AGEs værdier, rammer og politikker
Vi forventer, at du opnår succesen ved at udøve en proaktiv, engagerende, klar og tæt opfølgende ledelses- og kommunikationsstil, som fremmer en teamkultur, hvor alle ser sig som vigtige bidragsydere i forhold til at skabe høj performance og et stærkt og velfungerende team.Ansvaret som klinikchef omfatter blandt andet disse opgaver:
- Spydspids i varetagelsen af receptionen daglige opgaver
- Lave vagtplanlægning med et stærkt øje for kundernes- og driftens behov
- Rekruttere. onboarde og udvikle medarbejdere i samarbejde med HR
- Holde 1:1 samtaler med medarbejdere om performance, trivsel og udvikling
- Følge op på optimering af vagtplaner og kundebookinger
- Administration ift. tidsregistrering, afspadsering, ferie og lønkørsel
- Indkøb og lagerhåndtering af produktvarelager
- Sikre videndeling og læring på tværs af teamet gennem både 1:1 sparring, teammøder og deltagelse i træning
- Kommunikere og gennemføre nye initiativer, kampagner og events, som sættes i gang af ledelse og funktioner i administrationen
Som klinikchef i N’AGE er du – udover selve teamet i Lyngby – omgivet af dygtige, dedikerede og hjælpsomme kolleger i backoffice-funktionerne Marketing, Finans og HR, som du vil have et løbende samarbejde med, og som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for, at du og teamet i klinikken kan levere de bedste kundeoplevelser og resultater. Du vil have reference til Commercial Manager Matilda Hawkins.KvalifikationerVi leder efter en kollega og leder, der kan genkende sig selv i følgende:
- Forretningsorienteret og drevet af at skabe resultater
- Forstår hvordan KPI’er og ambitiøse mål skal bruges til at udvikle medarbejdere og klinikkens performance
- En handlekraftig og målrettet praktiker, der sætter processer i system, følger op og får løst de udfordringer, der dukker op
- Stærk lyst og evne til at lede, vise vejen og sætte handling bag ord
- Stærke menneskelige egenskaber, der kan motivere og inspirere et fagligt dygtigt team
- Viger ikke tilbage fra konflikter, men ser og håndterer dem effektivt og langtidsholdbart
- Har solid erfaring fra et kommercielt miljø
- IT-kyndig – er vant til at anvende Microsoft Office og kan sætte sig ind i nye systemer, og bruge dem effektivt
- Uddannelsesmæssig baggrund på bachelor-niveau, – for eksempel sygeplejerske kombineret med merkantil og/eller ledelsesmæssig efteruddannelse
Du kommer måske fra en sygeplejefaglig baggrund, som du har kombineret med ledelses- og driftserfaring fra et kommercielt miljø. Du kan også komme med erfaring som butikschef i et stærkt beauty eller lifestyle brand, og ved, hvad driftseffektivitet og god ledelse betyder for resultatskabelsen.Yderligere oplysningerEr dette den helt rigtige rolle for dig, og kan du se dig selv i N’AGEs stærke værdier, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os venligst dit CV på dansk og nogle supplerende ord om, hvorfor dette job er lige dig. Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
Expected salary
Location
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Job date
Thu, 20 Mar 2025 23:40:09 GMT
To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsineu.net) you saw this job posting.