
Irma A/S Hovedkontor
Tytuł pracy:
Kommerciel planlægger
Firma
Irma A/S Hovedkontor
Opis stanowiska
Kommerciel planlægger til 365discountVil du være med til at udvikle kommercielle kampagner og skabe stærke tilbudsaviser? Kan du gennemskue markedets tendenser og lægge veltænkte kampagneplaner med skarp prissætning og optimale varevalg? Arbejder du bedst med og gennem andre? Så er det måske dig, vi leder efter!Som Kommerciel planlægger bliver du ansvarlig for planlægning og opfølgning på kampagneaktiviteter. Du kommer til at spille en central rolle i Kampagneteamet, som består af dig og Kampagnechefen, og er en del af Kommerciel & Marketing-teamet, der i alt tæller 17 personer. Du vil varetage mange forskelligartede opgaver, som f.eks. opfølgning og udfordring af mønstrede kampagner og varemængder, analyse af tendenser og priser i markedet samt fordeling af avisens prispunkter mellem kategorier.Dit primære arbejde foregår i samarbejde med Indkøb, som du koordinerer med i forhold til bl.a. varevalg, -mængder og prissætning. Samtidig sikrer du god kommunikation til butikkerne, så de bliver godt klædt på til at eksekvere alle kampagner. Du vil også have ansvaret for at udvælge hvilke varer der skal markedsføres på TV, radio, SoMe m.m. Desuden skal du arbejde struktureret med data og analyse for at omsætte visioner til konkrete kommercielle tiltag, optimere kampagner og evaluere gennemførte aktiviteter.Dine primære opgaver vil inkludere:
- Bidrage til planlægning af kampagner og medansvar for, at vi rammer vores KPI’er.
- Koordinering med bl.a. Indkøb og Marketing om varevalg og prissætning.
- Læse korrektur på aviserne og sikre at kampagnevarer er korrekt indmeldt.
- Udarbejde salgsanalyser mhp. at identificere optimering af kampagner.
- Opfølgning og evaluering af salg og avance på tilbudsaviser.
- Udarbejde ugentlige og kvartalspræsentationer for kampagneevaluering og fremtidige planer.
For at få succes i jobbet skal du have en god kommerciel og analytisk sans med øje for at tiltrække kunder og sikre god butiksdrift. Din hverdag bliver alsidig og du trives derfor med mange forskelligartede opgaver. Du arbejder selvstændigt og struktureret med skarpt øje på at overholde kampagneprocessens mange deadlines. Som person er du imødekommende og har lysten og evne til at samarbejde for at skabe de bedste kampagner.Vi søger dig, der:
- Bevarer overblikket i en hverdag med mange deadlines
- Selvstændigt planlægger din tid og sætter en ære i at udføre dine opgaver korrekt og til tiden
- Har gode samarbejdsevner og løser udfordringer med et smil
- Kan lide at arbejde med driftsrelaterede opgaver
- Er datadrevet og har flair for struktureret dataindsamling, datakontrol og analyse
- Er rutineret bruger af MS Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint, og nemt lærer nye systemer at kende
Vi tilbyder:Et udfordrende job i et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på at skabe gode resultater sammen. Kampagneteamet er en del af afdelingen Kommerciel & Marketing, hvor humor og højt humør kendetegner dagligdagen. Teamet har en uformel tone med en positiv tilgang til opgaverne, så vi spiller hinanden gode hver dag! Vores dagligdag er travl og derfor sikrer vi sammen god planlægning, så vi når vores mange deadlines.Interesseret?Er du klar til at bringe struktur, planlægning og kvalitetssikring ind i vores kommercielle aktiviteter? Så send dit motiverede CV hurtigst muligt via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 16/3 2025, men vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe.Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Kampagnechef Signe Heller på mail signe.heller@coop.dk. Du kan også læse mere om 365discount og Coop som arbejdsplads på vores hjemmesider 365discount.dk og coop.dk.Vi ser frem til at høre fra dig!Send din ansøgning senest den 16. marts 2025I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Oczekiwane wynagrodzenie
Lokalizacja
Albertslund, Hovedstaden
Data pracy
Wed, 05 Mar 2025 23:53:47 GMT
Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.