Regeringen
Tytuł pracy:
Kriminalforsorgen Øst søger endnu en HR-konsulent til rekrutteringsområdet
Firma
Regeringen
Opis stanowiska
Vi ønsker en kollega til en nyoprettet stilling med erfaring i lønforhandling med faglige organisationer. Kan du bevare overblikket, når der er mange bolde i luften på samme tid og er god til at finde løsninger indenfor rammerne, så har vi muligvis det helt rigtige job til dig.Dine ansvarsområder
Du bliver omdrejningspunktet for vores rekrutterings- og ansættelsesproces, hvor du understøtter lederne i rekrutteringens faser gennem kompetent rådgivning og sparring. Det betyder konkret, at du yder sparring om alt fra indholdet i stillingsopslaget, til lederens valg af kandidat, samt at du sikrer at den rigtige kandidat ansættes til den rigtige løn. Lønforhandling med de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter vil derfor være en central arbejdsopgave.Derudover vil din opgaveportefølje kunne bestå af andre forhandlingsopgaver, for eksempel i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler, samt andre personaleadministrative opgaver, hvor din viden og erfaring med løndannelse vil blive bragt i spil. Du vil også blive en aktiv del af at drive de årlige lønforhandlinger i Kriminalforsorgen Øst.Kriminalforsorgen har mange forskellige faggrupper ansat, og derfor vil dine arbejdsopgaver vedrøre blandt andet fængselsbetjente, transportbetjente, socialrådgivere, kontorfunktionærer, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger og akademikere. Cirka halvdelen af medarbejderne i Kriminalforsorgen er ansat som tjenestemænd.Om dig
Du har en relevant baggrund som akademiker, kontoruddannet, professionsbachelor eller anden relevant uddannelse. Desuden lægger vi særligt vægt på, at:
- Du har erfaring med overenskomster og aftaler på statens område
- Du har erfaring med og holder af at lønforhande, er hjemmevant med lønspænd og arbejde med lønmandater
- Du er vant til at samarbejde med faglige organisationer og tillidsrepræsentanter
- Det er ikke et krav, men vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med tjenestemandsloven
- Du kan lide at arbejde digitalt og er vant til at arbejde med digitale løsninger, herunder erfaring med rekrutteringssystemet HR Manager.
Derudover forventer vi at du:
- Er serviceminded, og kan lide kontakt både til ledere og medarbejdere
- Bruger dine kolleger til sparring og ved, hvor du kan lede efter svar
- Har en positiv, konstruktuv og tillidsskabende personlighed
- Kan håndtere et større arbejdspres, især sidst på måneden
- Er kompromissøgende og løsningsfokuseret
- Kommunikerer klart og tydeligt med fokus på brugerens behov
- Er resultatorienteret og god til at overholde deadlines
- Har gode samarbejdsevner
- Kan arbejde effektivt, selvstændigt og struktureret
- Er detaljeorienteret uden at miste overblikket.
Om jobbet
Du bliver en del af HR Personale & Rekruttering, som består af i alt 10 medarbejdere + kontorelever. Nogle af os har arbejdet i Kriminalforsorgen i rigtig mange år og nogle af os har få år på bagen. Fælles for os alle er, at vi sætter barren højt for kvaliteten af vores opgaveløsning, og at vi hver dag sigter efter at yde service i verdensklasse.Vores formål er at sikre, at alle medarbejdere oplever en professionel, imødekommende og korrekt sagsbehandling. Vi gør det ved at være serviceminded, kvalitetssikre vores arbejde, og ved at bruge dialogen i opgaveløsningen. Vi tænker rundt om opgaverne og sikrer at det arbejde, vi udfører, skaber værdi for Kriminalforsorgen. I hele enheden er vi i alt 30 inklusiv din daglige leder og HR-chefen.Vores faglige baggrund er administrativ, akademisk eller fængselsfaglig, og vi er en del af områdekontoret, som står for at understøtte driften af vores institutioner. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med de af vores kolleger, der arbejder i Ringsted, hvorfor der i mindre omfang kan forekomme behov for at kunne arbejde i Ringsted.Vi tilbyder
- Et spændende og bredt fagligt job med muligheder for udvikling og egne ansvarsområder
- Et stærkt team af kolleger og et godt tværgående kollegaskab i hele HR-enheden
- Et job med mulighed for høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen
- Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin og afslappet omgangsform
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og med dygtige kolleger centralt placeret på Østerbro.
Løn- og ansættelsesforhold
Hvis du er uddannet akademiker, sker ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende Overenskomst for akademikere i staten. Du indplaceres enten som fuldmægtig eller specialkonsulent, afhængig af din erfaring og kompetencer.Hvis du er kontoruddannet eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til den til enhver tid gældende Organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du indplaceres i løngruppe 2 eller 3 afhængig af din erfaring og kompetencer.Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i staten, er der mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er beliggende på Kristineberg 4, 2100 København Ø. Områdekontoret forventes at flytte til en ny adresse i københavnsområdet i løbet af 2025 eller 2026. Du skal påregne at du lejlighedsvist vil skulle møde ind på vores adresse i Ringsted. Vi stiller i den forbindelse tjenestebil eller rejsekort til rådighed.Du vil referere til enhedsleder for HR Personale & Rekruttering Anna Helene Berg Møller.Stillingen forventes besat hurtigst muligt eller pr. 1. februar 2025.Ansøgning
Du søger stillingen via linket “Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.Ansøgningsfristen er 11. december 2024.Indkaldelse til ansættelsessamtaler vil ske løbende i ansøgningsperioden.Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Anna Berg Møller på telefon 7255 5596 eller HR-konsulent Mette Dejgaard Jacobsen på telefon 7255 5586.Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden
Oczekiwane wynagrodzenie
Lokalizacja
København
Data pracy
Wed, 27 Nov 2024 00:38:19 GMT
Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.