Lungemedicinsk interesseret læge, søges til Lungemed. afsnit, Næstved – Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde
Region Sjælland
Lungemedicinsk interesseret læge, Sjællands UniversitetshospitalVi søger en lungemedicinsk interesseret læge til en uklassificeret yngre lægestilling. Stillingen er en god mulighed for dig, der gerne vil tilegne dig kvalifikationer indenfor lungemedicin, fx forud for ansøgning om hoveduddannelse.Arbejdet vil næsten udelukkende være med lungemedicinske patienter. I sengeafsnittet vil du gå stuegang på patienter med både specielle og mere almindelige lungesygdomme. I infiltratenheden vil du få mulighed for at lære og forbedre den svære samtale og at deltage i planlægning af invasiv udredning af lungekræft. Desuden er der rig mulighed for at lære at mestre ultralyd og anlæggelse af pleuradræn i Danmarks hidtil eneste pleuraklinik, hvor der er et stort flow af patienter, der kommer til diagnostisk eller terapeutisk pleuracentese. I alle funktioner er der tæt supervision af speciallæge, som altid er tilgængelig og i tæt fysisk nærhed.En tidligere yngre læge i tilsvarende stilling giver denne anbefaling:Under min ansættelse i uklassificeret stilling på Lungemedicinsk afdeling i Næstved er alle mine forventninger blevet overgået, og jeg husker ikke hvornår jeg sidst i min karriere har lært og udviklet mig så meget som læge.
Jeg kom selv med en bred intern medicinsk erfaring, og havde en forventning om at blive mere skarp på det lungemedicinske speciale. Afdelingen var i allerhøjste grad i stand til at indfri mine forventninger, og der blev fra start sat fokus på mine evner, ambitioner, uddannelsesmuligheder og fokuspunkter.
Hvis man går med en spirende lungemediciner i maven og samtidig indstillet på at lære en masse, så vil jeg til enhver tid anbefale Næstved som det ultimativt bedste sted til dette formål.(Marija, nu hoveduddannelseslæge i lungemedicin)Stillingen er 1-årig, men hvis du får hoveduddannelse i mellemtiden og derfor må stoppe ansættelsen inden da, er det helt ok. Som udgangspunkt vil du få hovedtjeneste i Næstved, men vi kan evt. aftale at du også er i Roskilde noget af tiden.Du skal indgå i forvagtslaget, som dækker en aften/nattevagt med tilstedeværelse på tværs af lungemedicinsk og onkologisk sengeafsnit. Vagthyppighed er gennemsnitligt ca. 3 vagter pr. måned.Tiltrædelse efter aftale på et tidspunkt mellem 1. januar og 1. marts.Det lungemedicinske speciale i afdelingenSpecialet varetages aktuelt af 9 speciallæger i Roskilde og 6 i Næstved. Desuden har afdelingen et klinisk professorat, som går på tværs af de to matrikler.I Næstved har afdelingen et sengeafsnit med mulighed for specialiseret lungemedicinsk behandling inkl. hjemme-NIV og drænbehandling af pneumothorax, empyem mv. I Roskilde har det ene sengeafsnit primært specialiserede lungemedicinske patienter.I Næstved er der derudover en pleuraklinik med torakoskopi og anlæggelse af permanente pleuradræn, samt en stor infiltratenhed med avancerede invasive procedurer inkl. UL- rtg- og CT-vejledte biopsier, bronkoskopi med flere biopsiteknikker, EBUS, EUS-B og EUS foruden torakoskopi. Afdelingen har også ansvar for udredning af metastaser uden kendt organkræft med talrige lever-, lymfeknude- og knoglebiopsier.Afdelingen har regionsfunktion inden for alle områder af lungemedicinen og allergologien, og ambulatoriet dækker hele det lungemedicinske/allergologiske spektrum, fraset behandling af idiopatisk lungefibrose.De ambulante funktioner omfatter en infiltratenhed, et allergi-ambulatorium og et ”klassisk” lungemedicinsk ambulatorium, inklusiv ambulatorium for interstitielle lungesygdomme samt for mykobakteriose.De ambulante ydelser omfatter blandt andet
Om Medicinsk AfdelingDen lungemedicinske funktion i Roskilde og Næstved er en del af Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde. Vi har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. Medicinsk Afdeling har 3 sengeafsnit med i alt ca. 57 senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.ForskningMedicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 2 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Professor Uffe Bødtger er leder af den lungemedicinske forskningsenhed i Region Sjælland (PLUZ) som også har 2 post-docs tilknyttet. Det lungemedicinske forskningsfelt er særligt indenfor invasiv kræftudredning med løbende og omfattende publikation i internationale tidsskrifter og deltagelse i internationale forskningsnetværk. Senest er tilkommet et forskningsområde indenfor efterundersøgelser af COVID19-patienter.
Afdelingen har tilknyttet 5 ph.d.-studerende, heraf 3 lungemedicinske.UndervisningSjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, tre kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i
Afdelingens lægelige stab pr. 01.10.24I Roskilde er der aktuelt 21 overlæger og 6 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi, reumatologi og almen medicin. Afdelingen har herudover fire 1. trin 2-læger og 16 trin 1-læger.I Næstved er der 4 lungemedicinske overlæger, 2 afdelingslæger, 2 hoveduddannelseslæger og 3 læger i uklassificeret stilling.Løn- og ansættelsesforholdAnsættelse tidligst 1. januar og senest 1. marts. Vi afholder ansættelsessamtalerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt hvis du gerne vil tages i betragtning til stillingen.Løn i henhold til gældende overenskomst.Yderligere information om stillingen kan fås hos cheflæge Bue Juvik, , tlf. 47 32 20 01 eller mobil 93 56 84 47Om osDen 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og RoskildeSe video om Sjællands Universitetshospital
Næstved, Sjælland
Sat, 12 Oct 2024 22:25:01 GMT
Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.
Titre du poste : Responsable du secrétariat du Service de Renseignement Territorial de MASSY Société Ministère…
Titlul postului: Group Lead Companie Siemens Gamesa Renewable Energy Descrierea postului It takes the brightest…
Aarbechtstitel: Chef de projets informatiques / analyste fonctionnel (m/f) (réf. E00032184) (réf. F00032185) Firma GovJobs…
Job title: Legal Cashier Company The Talent Crowd Job description LEGAL CASHIER - £28,000 -…
Job title: Customer Service Specialist Company AJ Tuotteet Job description AJ Tuotteet etsii aktiivista ja…
Job title: Développeur Java avec connaissance de GWT Company Experis Job description Dans le cadre…
This website uses cookies.