Scrum Master til NemKonto

Job title:

Scrum Master til NemKonto

Company

Digitaliseringsstyrelsen

Job description

Har du erfaring som Scrum Master, og ønsker du udfordringer med at udvikle et stort samfundskritisk it-system som NemKonto? Vi står over for nye faglige udfordringer, hvor vi skal drive NemKonto, og samtidig udvikle og implementere et nyt NemKonto-system. Du vil blive en del af et kontor med store muligheder for faglig udvikling, indflydelse på eget arbejde og en arbejdsplads lige ved Kongens Nytorv.Kontor for NemKontoNemKonto er en stor offentlig løsning, hvor der gennemføres 100 millioner offentlige udbetalinger hvert år. Alle offentlige myndigheder anvender NemKonto-systemet, og der kører hver måned udbetalinger som folkepension, skattebetalinger og offentlige lønninger gennem systemet. Vi arbejder tæt sammen med finanssektoren og andre interessenter, som for eksempel KL og KOMBIT.Du bliver en del af Kontor for NemKonto. Vi er 28 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og erhvervserfaring, alt fra statskundskab og jura til humaniora og civilingeniør. Vi er et kontor, hvor der er højt humør, og vi sætter tid af til at hjælpe hinanden.Dine arbejdsopgaverFolketinget har vedtaget en helt ny hovedlov om NemKonto, der er trådt i kraft den 1. juli 2025, og vi skal omsætte den til praksis i den kommende tid. Derudover er vi i gang med udvikling af et nyt NemKonto-system, samtidig med at vi driver det nuværende NemKonto-system sammen med vores leverandør.Du vil komme til at arbejde som Scrum Master i forvaltningsteamet. Teamet varetager mange forskellige opgaver inden for it-udvikling, support og systemforvaltning, og arbejder på at kombinere ITIL4 principper med agil metode.Mere konkret vil dine arbejdsopgaver være:

  • Afholdelse af Scrum-events som refinement, planning, review, retro og daily stand-up.
  • Løbende tilpasning af Scrum-metoder til forvaltningens portefølje og til Digitaliseringsstyrelsen i øvrigt.
  • Indgå i agilt samarbejde med vores leverandører.
  • Bidrage til drift og udvikling af NemKonto-systemet.

Jeg startede i kontoret for snart to år siden og er blevet en del af et rigtig godt team. Vi arbejder agilt og bruger Scrum i hverdagen, hvilket gør det nemt at samarbejde og spille hinanden gode. Rammerne i Scrum gør, at vi løbende sparrer, justerer og følger hinandens fremskridt, og det styrker os som hold. Samtidig sætter jeg stor pris på, at der også er fokus på refleksion i Scrum. Vi har faste retrospektiver, hvor vi taler åbent om, hvad der fungerede, og hvad vi kan gøre bedre næste gang. Din kommende kollega, Jeppe Stender Hornstrup i forvaltningsteametOm digLyder det som noget for dig? Vi leder efter dig, der har en kandidatuddannelse og erfaring som Scrum Master, gerne fra en politisk styret organisation. Du vil få en grundig oplæring og løbende sparring med dygtige kollegaer.Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan se muligheder i at tilpasse Scrum til organisation og opgaver.
  • Motiveres af at skabe fremdrift i opgaver og processer.
  • Kan gå forrest og håndtere forandringer i en omskiftelig hverdag.
  • Har interesse for digitale løsninger og nye teknologier.

Da du får en bred kontaktflade, er det derudover vigtigt, at du er god til at samarbejde ogskabe relationer – også på tværs af faglighed og interesser.Digitaliseringsstyrelsen som arbejdspladsDu kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 550 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os påAnsættelsesvilkårDette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. november 2025.Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.Flere oplysningerHvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Kirsten Eccles Munk på telefon 24 21 09 81 eller mail . Send Kirsten en SMS eller læg en besked, så ringer hun dig op.AnsøgningVi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest den 31. august 2025.Vi forventer at holde samtaler i uge 36-38.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtidenDu kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.

Expected salary

Location

København

Job date

Tue, 05 Aug 2025 22:48:52 GMT

To help us track our recruitment effort, please indicate in your email/cover letter where (jobsineu.net) you saw this job posting.

Share

Recent Posts

Manutentore Elettromeccanico

Job title: Manutentore Elettromeccanico Company Thermo Fisher Scientific Job description Work Schedule OtherEnvironmental Conditions Adherence…

4 seconds ago

Dynamics 365 CE Senior Analyst Programmer

Job title: Dynamics 365 CE Senior Analyst Programmer Company Black Pen Recruitment Job description Our…

7 minutes ago

Forsikringsrådgivere til salgscenter

Tytuł pracy: Forsikringsrådgivere til salgscenter Firma If Skadeforsikring Opis stanowiska Ønsker du en grundig uddannelse,…

12 minutes ago

Manager / Associate Partner Operational Risk

Job title: Manager / Associate Partner Operational Risk Company Synpulse Job description consult – we…

13 minutes ago

Service & Spares Administrator

Job title: Service & Spares Administrator Company CREGG Recruitment Job description Service & Spares Administrator…

14 minutes ago

Sr Principal Scientist – AI and Data Scientist for Safety Sciences

Job title: Sr Principal Scientist – AI and Data Scientist for Safety Sciences Company Johnson…

18 minutes ago
For Apply Button. Please use Non-Amp Version

This website uses cookies.