Testmanager til IT-afdelingen på DTU

Tytuł pracy:

Testmanager til IT-afdelingen på DTU

Firma

Danmarks Tekniske Universitet

Opis stanowiska

DTU søger en erfaren Testmanager til it-afdelingen (AIT), hvor du blandt andet skal bidrage til testmanagement af et nyt Studieadministrationssystem (NytSIS). Systemet implementeres i et samarbejde med de øvrige universiteter, og det er en enestående chance at deltage i et så stort projekt. Som testmanager vil du derfor også indgå i DTU’s NytSIS program.Din passion og dine arbejdsopgaver
Du har stor faglig interesse i at sikre kvaliteten af software og systemer, og du har en stærk passion for at sikre, at produkter lever op til høje kvalitetsstandarder og fungerer som forventet. Du finder en glæde ved at identificere og løse problemer, før de når slutbrugerne.At arbejde tæt sammen med udviklingsteams, projektledere og andre interessenter for at sikre en gnidningsfri testproces er lige dig, og du trives med at være drivkraften i at forbedre testprocesser og metoder for at opnå bedre resultater. Du er heller ikke selv bleg for at hoppe ind i tester-rollen hvis der er et behov.Dine kvalifikationer
Du har formentlig en videregående uddannelse og har mindst 5 års erfaring med testledelse på større projekter/projektprogrammer.

  • Er certificeret i test management – f.eks. ISTQB Test Manager Advanced Level
  • Er erfaren i udarbejdelse og opfølgning på teststrategier og testplaner, gerne med fokus på risikobaserede tilgange. Erfaring med og viden om PRA er et plus.
  • Formår at drive testleverancerne og sikre fremdrift og gennemførelse i henhold til test- og projektplaner
  • Kan guide og oplære interne så vel som eksterne deltagere i diverse testtyper
  • Har erfaring i testanalyse og testdesign med inddragelse af relevante testteknikker samt testafvikling og fejlhåndtering. En ISTQB test analyst advanced certificering er et plus.
  • Har erfaring med at kommunikere omkring testfremdrift, defekter etc. på alle niveauer samt tilpasning af teststatus rapporter til forskellige modenhedsniveauer
  • Har erfaring med agile udviklingsmetoder, helst gerne SCRUM og KANBAN
  • Må gerne have erfaring med at implementere testautomatisering og udvælgelse af områder til automatisering. Herunder udarbejdelse og rapportering af POC-arbejde.
  • Eventuelt har erfaring med testprocesforbedring, praktisk anvendelse af TPI kunne være en fordel
  • Eventuelt har erfaring i at arbejde med offshoreteams
  • Har praktisk erfaring med anvendelse af erfaringsbaserede testtilgange, herunder specifikt oprettelse af testcharters og rapportering af testfremskridt ved brug af eksplorative tilgange
  • Har erfaring med anvendelse af 3-points estimering
  • Har erfaring med planlægning og udførelse af test i alle niveau
  • Erfaring med planlægning og udførelse af sikkerhedstest er et plus
  • Har forståelse for IT og teknik, du må gerne vide hvad en API er og hvordan man tester disse

Personlige kompetencer – vi forestiller os at du

  • Har en struktureret tilgang til opgaverne
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan motivere og lede et team af testere hvoraf nogle ikke til dagligt arbejder med test
  • Kan samarbejde med alle på tværs af organisationen samt med eksterne parter
  • Er tålmodig, diplomatisk og lyttende
  • Træffer velovervejede beslutninger ud fra analyser, risici og prioriteringer og står fast på kvalitetskrav
  • Har en stærk forståelse for slutbrugernes behov og sikrer, at testarbejdet bidrager til en bedre brugeroplevelse
  • Kan kommunikere på engelsk, men også på dansk på et højt niveau – såvel skriftligt som mundtligt.

Hvad tilbyder vi dig
Vi giver dig mulighed for at påvirke DTU’s fremtid ved at have ansvar for testmanagement af IT-projekter, som gør en afgørende forskel for DTU’s forskere og administrative medarbejdere. DTU udvikler teknologi for mennesker, og vi mener, at IT-implementeringer kun kan lykkes, hvis medarbejdere involveres fra start til slut. Vi arbejder selvstændigt med ansvar for opgaven og samarbejdet. Dynamik er grundstenen i vores sektion, så du har gode muligheder for at udvikle dig personligt som fagligt.Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten (AC).Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.Ansættelse 1. oktober eller snarest derefter.Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. september 2025. Åbn linket “Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Hvis du ikke udfylder en motiveret ansøgning, kommer du desværre ikke i betragtningØnsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i IT Service, Charlotte Emmeluth, 2297 9933 eller via mailAnsøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.Afdelingen for IT Service er den centrale IT-funktion på DTU med ca.200 ansatte fordelt på flere geografiske lokationer. Vi er i rivende udvikling og vi får hele tiden nye opgaver. IT-Relations and Portfolio Management består pt. af ca. 50 medarbejdere. Sektionen har fokus på at levere IT services, der effektiviserer administrationen af universitetet og har historisk været en stærk udviklende og projektorienteret organisation på DTU- se kommentarTeknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Oczekiwane wynagrodzenie

Lokalizacja

Kongens Lyngby, Hovedstaden

Data pracy

Tue, 19 Aug 2025 22:21:23 GMT

Aby pomóc nam śledzić nasze działania rekrutacyjne, prosimy wskazać w swoim e-mailu/liście motywacyjnym, gdzie (jobsineu.net) widziałeś tę ofertę pracy.

Share

Recent Posts

Open Application

Job title: Open Application Company Capgemini Job description consulting, business development, and design to critical…

2 minutes ago

Post-Doctoral Researcher: High-throughput precision genome editing and systems genetics

Job title: Post-Doctoral Researcher: High-throughput precision genome editing and systems genetics Company VIB Job description…

3 minutes ago

Senior Manager, Interaction Design Lead – LEGO ® DESiGN

Job title: Senior Manager, Interaction Design Lead - LEGO ® DESiGN Company Lego Job description…

4 minutes ago

Yazılım Geliştirme Mühendisi

İş unvanı: Yazılım Geliştirme Mühendisi Şirket [item_sirket] İş tanımı Danışmanlık süreçlerini yürüttüğümüz Bankacılık sektöründe faaliyet…

5 minutes ago

Manager Industry Relation

Job title: Manager Industry Relation Company Swissport Job description YOUR MISSION In this role you…

9 minutes ago

Facilities Project Manager

Job title: Facilities Project Manager Company Turner & Townsend Job description Company DescriptionFrom the inception…

13 minutes ago
For Apply Button. Please use Non-Amp Version

This website uses cookies.